Case #3: Sara

Sara går i 8. klasse på Ørum skole. Hun har kun gået på skolen siden 7. klasse, og hun synes ikke rigtig, at hun passer ind. De andre elever er ikke så interesseret i at snakke med hende, og hun går lidt alene. Sådan var det også på den tidligere skole.
Sara er ret god til engelsk. Hun drømmer om at komme til at arbejde som tolk eller med at oversætte bøger. Hun siger ikke så meget i timerne, men hun synes godt, hun kan følge med. Hendes lærer siger, at Sara skal deltage mere aktivt i undervisningen, men det har hun ikke rigtig lyst til.
Sara synes, det kan være svært at se, hvad hun skal bruge skolen til. Det sker ret tit, at hun ikke får lavet lektier, og hun er bagud med at aflevere opgaver i matematik og dansk.
Sara er meget glad for dyr, og hun arbejder næsten hver eftermiddag på en rideskole, hvor hun er dén, der skal sørge for at få hestene ind fra folden og fodret. Hun overvejer også at arbejde med heste, når hun bliver voksen.

Diskuter i gruppen:
• Synes I, at Sara er socialt og personligt parat? Hvorfor?
• Hvad vil I råde Sara til at øve sig på og hvordan?

Design a site like this with WordPress.com
Kom igang