Case #1: Emil

Emil går i 8. klasse på en skole i Grenå. Han har tre rigtig gode venner, som han gamer med efter skole, og så går han til atletik, hvor han er på juniorholdet. I hans opgang bor en gammel dame, som næsten hver dag spørger ham, om han ikke gider gå ned med hendes skrald. Emil siger som regel ja, hvis ikke han har for travlt.
Når han har dansk, er Emil meget aktiv i timerne, og han er særligt god til tekstanalyse. Han hjælper nogle gange de andre i klassen, hvis de synes, det er svært. Han kan også godt lide matematik, men han synes ikke, han er god til tysk og engelsk. Det er ikke altid, han får lavet lektier i de to fag.
Når klassen har idræt, kan Emil godt finde på at pjække. Det har først til, at Emil blev kaldt til samtale i 7. klasse med idrætslæreren og sin far. Han lovede at holde op med at pjække fra idræt, men han har ikke overholdt aftalen helt.
Emil vil gerne på eux, men ved ikke helt, hvad han vil uddannes som.

Diskuter i gruppen:
• Synes I, at Emil er socialt og personligt parat? Hvorfor?
• Hvad vil I råde Emil til at øve sig på og hvordan?
• Er EUX et godt valg for Emil?

Design a site like this with WordPress.com
Kom igang